Den smukkeste gave

Jeg har mødt det smukkeste guldæg. Helt upoleret.
Den mest fantastiske hest. Eller faktisk er hun pony, en stor en ca.146cm. Blanding af Fjordhest og Araber og 9 år. Hun hedder Esmeralda, eller Plys som hun bliver kaldt. Hendes ejer ønsker at finde hende et nyt hjem, fordi det ridemæssigt ikke fungerer. Det har ikke været let for ejer at træffe beslutningen og hun ønsker bare at Plys er glad.
Så i den dybeste kærlighed har hun valgt at sætte Plys fri og give hende til mig. Det er så stort og jeg har kæmpe respekt for hendes beslutning, jeg ved at det ikke er let!

I går skulle jeg så møde skønheden. Jeg har ventet længe, da sygdom i stalden gjorde at aftalen måtte udskydes. Jeg kunne mærke ærgrelsen og utålmodigheden banke på, da aftalen blev udskudt. Noget i mig længtes vildt efter at møde denne pony jeg kun havde set på billeder.
Allerede natten inden vores møde tog hun kontakt. I bilen på vej dertil talte hun igen til mig. Jeg forstod hende ikke, det var blot en konstant mumlen. Sådan lidt ligesom en ældre dame, der sidder for sig selv og mumler :-P
Da jeg kom til stalden stod hun på staldgangen, og sikke en skønhed, der stod der og strålede!
Marianne Flormann, der havde formidlet kontakten, ankom samtidig og sammen hilste vi på.

Vi gik i ridehuset og Plys viste mig rundt. Sammen gik vi mens jeg fik en guidet rundvisning i hallen, selv lamperne i loftet gjorde hun mig opmærksom på, for sådan er hun, hende Plys, opmærksom på det meste og interesseret i detaljen ;-)
Vi legede lidt og Marianne legede med hende, mens jeg kiggede på og lurede på afstand.
Til trods for en konstant "holden på sig selv" fra Plys' side, slap hun alligevel lidt på de pæne former en gang i mellem og legebarnet tittede frem - for hurtigt at blive pakket væk igen :-P

Hver en tanke, hvert et signal opfangede hun. Meget fintfølende er hun. Og at været i nuet med hende, var legende let. Selv da vi tog grime og tov af hende - det blev faktisk lettere at kommunikere med hende, da hun var fri ;-) for hendes personlige rum er STORT. Det var helt ok for hende, at være sammen på afstand.
Flere gange kom jeg til at grine, ikke af hende, men fordi hun på så mange punkter er lig mig. Og så fordi jeg blev fuldstændig smask forelsket! Sådan helt fjantet nyforelsket! :-P

Det var ikke svært at sige ja tak til gaven! At sige ja tak til den smukke sjæl og det kommende venskab, der er blevet mig skænket.
Nu venter jeg bare utålmodigt på, at det bliver torsdag og jeg kan byde hende velkommen hjem til mig. Jeg glæder mig til at se hvad hun indeholder, for jeg har kun set toppen af isbjerget. Jeg glæder mig til, at vi sammen kan lære at slippe kontrollen lidt og udforske vores indre legebarn. Og så glæder jeg mig bare til at lære hende endnu bedre at kende :D

Men sikke en smuk julegave at få af universet <3