Den smukkeste ridetur

Jeg har den sidste tid haft et voksende ønske om at ride en tur på ryggen af Plys. Men jeg synes at min vægt er et problem, derfor har jeg ikke været på ryggen af hende.

Billederne af en ridetur er blevet stadig mere intense for mit indre øje og i dag besluttede jeg, at Plys skulle på den tur, hun så helt tydeligt blev ved at bede om :D

Derfor tog vi min 6 årige datter Cirkeline med. Cirkelines 3'er pony har det ikke så godt for tiden og derfor kan hun ikke ride på ham, hun savner rigtig meget at ride.

 

Hold nu op hvor blev de to tøser glade, da vi kom afsted <3

 

Det var helt fantastisk, at se glæden hos dem begge. Men endnu mere fantastisk var det at være forbundet med Plys og mærke hvordan vi begge ønskede at passe på Cirkeline. Når jeg sænkede farten inde i mig, sænkede Plys fysisk farten. Når jeg satte farten op, inde i mig, satte Plys fysisk farten op <3

På et tidspunkt blev Cirkeline helt optaget af en flyvemaskine og kunne slet ikke få øjnene fra den. Plys stod HELT stille og kiggede på flyvemaskinen. Da jeg mente at vi skulle gå videre, kiggede de begge på mig som om jeg kom fra en anden planet :-P Nu var de jo lige ved at kigge på flyvemaskinen. Da vi havde stået der lidt, bad jeg Cirkeline tænke at de skridtede - og BUM så skridtede Plys, lige så stille frem.

En smuk oplevelse, at se de to sammen!

Det var SÅ skøn en oplevelse, at få en ridetur, selvom jeg gik på jorden. Jeg er overbevist om, at den dag hvor jeg kan sætte mig op, vil vi stadig kunne være forbundne i hjertet <3

Når magien opstår

Fredag drog Plys og jeg af sted mod Viby, hvor vi skulle på kursus med Marianne Florman. Vi havde Sille med, altid dejligt med godt selvskab og en hjælpende hånd.
Jeg glædede mig vildt meget til at se hvad aftenen ville bringe.

Jeg vil lade videoen tale for sig selv, for det er vanskeligt for mig, at beskrive med ord!
Jeg fandt det blødeste sted i mig og turde tro på mig selv og frem kom den blødeste og smukkeste kommunikation - direkte fra hjertet <3

Jeg elsker den Plys-pony <3

Nu lægger vi os i selen

Jeg håber sådan, at kunne komme ud at køre vogn med Plys. Vi drog derfor mod ridehuset, med selen i bilen - nu skulle vi sammen prøve det der sele og gå i liner.
Normalt når vi kommer i ridehuset, starter vi med, at hun løber frit og får rystet trailerturen af sig. Men i dag, red der en rundt og vi måtte derfor gå sammen i tovet og ryste os sammen. Det var en skøn oplevelse at gå der med hende og sammen få rystet stressen væk.
Da jeg ikke før har haft hverken udstyr eller bid på hende, var jeg noget spændt på hvordan det ville gå. Jeg startede med, at lægge rygstykke og bagtøj på, og så gik vi en tur sammen. Hun var fuldstændig upåvirket. Så lagde jeg bringestykket på - stadig ingen reaktion. Hmm tænkte jeg, hvad mon hun siger til hovedtøjet med skyklapperne? Lige da hun havde fået det på, stod hun som om hun ikke vidste hvor hun var. Jeg gik foran hende og viste vejen. I løbet af 5 min. var hun helt tryg og jeg kunne bagved hende. Hun var fuldt styrbar i de lange liner :D

Hun er simpelthen så smuk!!

Klik på billedet for at se video ;-)

Jeg beklager den irriterende stemme, der plaprer konstant, men det er simpelthen så sejt! Første gang med sele og i de lange liner

Nogle gange snyder indpakningen

Sikke lang tid der er gået siden sidste indlæg. Der er sket så meget, og jeg har slet ikke fundet tiden til, at få det hele skrevet ned. Jeg deler derfor min oplevelser lidt op i et par indlæg, så det er til at overkomme, at læse :-P

Plys er i rivende udvikling. Hendes krop retter sig mere og mere, det samme gør hendes adfærd. Hun er begyndt at være mere opmærksom, på en ikke stresset måde. Jeg håber, at jeg snart kan få taget nye billeder :D

Plys er blevet så god til det med traileren, den er stadig lidt skræmmende, men ikke mere end at hun accepterer det. Sille og jeg var en aften i ridehuset og lege med Plys. Det var den fedeste oplevelse ever!
Hun var løs, havde intet tov til at hindre hende i fri udfoldelse. Og allerede da vi kom ind i ridehuset, løftede hun halen på helt karakteristisk araber facon. Hun travede rundt med høje benløft og en endnu højere hale. Altså når hun ikke galoperede i gazelle-hop :-P Hun prustede og fnyste - hun gjorde virkelig opmærksom på sig selv.
Sille og jeg stod og grinte lidt, for hun var nu så sød, som hun der førte sig frem med gazelle-hop og fnysen, men i en tung fjordhestekrop.
På et tidspunkt fik Sille sagt: "Ja du er en prægtig araber!" OG BUM faldt hun helt til ro og travede stille rundt. Budskabet var forstået og så kunne vi lege alt det vi ville.

Så må jeg præsentere Plys, min prægtige araber i Fjordheste-papir :D

Fra stress til leg ;-)

Plys er ikke begejstret for traileren. Faktisk er hun sikker på, at den spiser ponyer (det var i hvert fald min første tanke, da jeg så hendes reaktion).
Efter megen overtalelse er det lykkedes mig at få hende ind i traileren, men det har ikke været nogen specielt rar oplevelse. Hun har rystet som et espeløv hver eneste gang. En enkelt gang gik hun i panik og forsøgte at kaste sig ud under bagbommen.
Jeg har gået lidt og tygget på hvordan vi, på bedst mulige måde, kunne ændre traileren fra at være et stresspunkt, der medførte ubehag, til at være et rart sted.
Da jeg er afhængig af at kunne læsse mine ponyer i trailer, er det vigtigt for mig at få gjort traileren til Plys' ven! Jeg er også afhængig af at kunne læsse alene, derfor skal jeg finde en måde både ponyen og jeg kan acceptere og administrere - det letteste er at sende den ind, mens jeg står ved rampen..

Da Plys selv tilbød, at stå på rampen med forbenene, startede jeg med at stå ved siden af rampen og, i tankerne, invitere Plys til at stå på rampen med alle 4 ben. Da vi havde stået der temmelig længe, viste jeg hende vejen med min krop og ene hånd, stadig med intentionen, og billedet i tankerne, om alle 4 ben på rampen. Kun en meget lille reaktion kom i form af vægtforskydning i hendes krop, men ingen ben flyttede sig. Jeg spurgte hende derfor, med min stick: Hører du mig? Svaret var: Ja det gør jeg, men jeg går ikke derind! Derefter fulgte en længere samtale.. Jeg blev insisterende ved at holde fast i intentionen og hun blev insisterende, og med temmeligt sammenbidte kæber, ved at sige: Jeg gør det ikke!
Jeg tog mange nye "nu'er" og kæmpede en indre kamp for at bevare tålmodigheden og det blide i mig, i stedet for at blive dominerende og bestemmende - jeg VILLE have det til at være en positiv og rar oplevelse, som hun selv tilvalgte.
Men da hun stadig efter 45min stod helt stiv og forstenet, med forbenene på rampen og bagbenene på jorden, blev det helt tydeligt for mig, at ingen af mine tidligere erfaringer med trailertræning af hest virkede her!
Når jeg spurgte: Hører du mig? Så steg stressen, hun følte sig presset og begyndte at ryste. Jeg begyndte derfor at udforske hvor grænsen gik, jeg ønsker ikke så meget stress i hendes krop, at hun ryster!
Jeg var tvunget til at tænke nyt og prøve mig frem. Pludselig kom jeg i tanke om hvem hun er hende Plys og hvordan hun er at arbejde med når vi har leget i ridehuset.
Hendes personlige rum er gigantisk stort! Hun er super sensitiv og hvis jeg kommer bare en smule foran hendes skulder, så virker det bremsende. DOH! Lidt dum følte jeg mig et øjeblik og så var det jeg huskede, at tage et nyt nu. Jeg gik simpelthen væk fra rampen! Gav hende laaaaang snor og havde tillid til at hun ikke udnyttede situationen og løb væk ;-P
Jeg gav hende plads, stillede mig langt bag hende og inviterede hende igen til at stille sig med alle 4 ben på rampen - og BUM så stod hun der!
Jeg tror faktisk at vi blev lige overraskede begge to :-P Men derefter gik det stærkt. Jeg bad om forbenene inde i traileren, et par gange, og inden jeg nåede at invitere hende helt ind, så tilbød hun det selv, uden at ryste eller være utryg!
Og endnu en gang viste hun mig, at hun har brug for plads. Hun føler sig hurtigt klemt og presset. Og så er hun altså bare fantastisk stædig og egenrådig :-P Griner stadig lidt af, at hun så tålmodigt stod, med helt sammenbidte kæber og hvæsede ud mellem tænderne: Jeg gør det ikke! Hun kunne jo egentlig bare have valgt at løbe væk fra traileren og mig - men sådan er hun ikke. Næh hun holdt stædigt fast i at hun gerne ville have plads og rum og til sidst hørte jeg hende, til sidst fik hun det som hun ville og jeg fik hvad jeg ville ;-) Jeg er ret godt tilfreds med kompromiset.
I dag skulle vi igen kigge på traileren og så kunne hun spise sin mad deroppe. Det tog ikke 5 min så, stod hun inde i traileren - jeg startede nemlig med at gå bag hende, i helt langt tov og invitere hende indenfor. Det legede vi med lidt tid og så fik hun sin mad derinde. Sådan vendte vi stress til leg :D

Når strategien må ændres..

I dag skulle være dagen, hvor Plys skulle have sin første rigtige behandling. Indtil nu har jeg blot mærket hende lidt igennem. Fornemmet hvor hendes ubalancer sidder og givet en smule healing.
Det er hvad vi har nået, nu det har været jul og ferie ;-) Det har også været vigtigt for mig, at lære hende at kende før jeg gik i gang med en egentlig behandling. Normalt er der jo en ejer, der kan fortælle om hvilke problemer, restriktioner og ubalancer hesten har. Nu er jeg nødt til at finde dem selv, udover det jeg har hørt fra tidligere ejer.
Jeg starter altid med at løsne diaphragmerne, du kan se teknikkerne her og selv lave dem på din hest.
Men ret hurtigt viste det sig, at Plys har så mange spændinger, blokeringer og skævhederne, at det var mere end rigeligt for hende at få løsnet diaphragmerne. Derudover løsnede jeg nogle af de spændinger hun har i skuldrene. Det tog næsten en halv time kun at løsne skuldre. Det var tydeligt ubehageligt for hende, og der var store reaktioner når spændingerne slap.
Jeg ændrer derfor lidt strategi ifht tidligere plan med at behandle hende en gang om ugen. Nu er planen massage hver 3.dag og en KST gennemgang en gang om ugen. Det gør jeg for at have den bedst mulige forudsætning for at bryde spiralen med spændte muskler, der trækker leddene skæve.
Men jeg kan godt forstå, at hun har sagt nej tak til ridning. Hendes overlinie er usmidig og fyldt med spændinger. Hendes lændehvirvler og forreste brysthvirvler er ufleksible/låste. Hendes Atlas (1.halshvirvel) var 1,5 finger skæv ved måling mellem kæbe og Atlas kant. Og endelig er hendes skuldre hårde som beton, det var ikke muligt at få fingrene ind under skulderbladet før efter næsten en halv time, men der er et stykke vej endnu før muskulaturen er blød og smidig.
Jeg er allerede spændt på at tage nye billeder om et par dage og se om der er forskel fra de første billeder.